Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik

Madordning:
Pr. 1/1-2022 overgik vi til frokostordning i Abels hus. Det betyder i praksis, at børnene får serveret et 10 måltid, samt frokost i Abels hus. Denne del er forældrebetalt og en del af betalingen i Abels hus. Vores køkken har status af anretterkøkken som betyder at noget mad kommer færdiglavet og nogle råvarer kommer ferske. Vi bestræber os på at børnenes sanser bliver sat i spil, så der bliver blandt andet bagt brød, kogt ris, lavet grød mv. så der dufter af mad i huset.
Maden bliver leveret af Fru. Hansen kælder og vil som udgangspunkt være minimum 85% økologi.
Menuplanerne skifter hver uge og gentages så efter et 4 ugers rul. Det vil sige at børnene får den samme ugemenu i uge 1 og uge 5 og uge 2 og uge 6 eksempelvis, og så fremdeles. Menuerne tager altid udgangspunkt i årstiderne og tager højde for at der kan serveres årstid bestemt frugt og grønt.
Dette rul sørger endvidere for genkendelighed for børnene og hjælper til et større madmod hos børnene, da de smager råvarerne flere gange.
Børn er nysgerrige og prøver gerne nye ting, når de er i selskab med andre børn, som tør. En frokostordning handler altså om flere ting end bare mad. At spise sammen giver en unik mulighed for motivation, læring og madglæde.